U-Bahn: Sophie-Charlotte Platz

Schloss Charlottenburg er det største eksisterende slot i Berlin. Det er beliggende i Charlottenburg i bydelen Charlottenburg-Wilmersdorf.

Slottet blev opført mellem 1695 og 1699 i italiensk barokstil og hed oprindeligt Lietzenburg. Det blev tegnet af arkitekten Arnold Nering til Sophie Charlotte, kurfyrst Frederik 1. af Preussens hustru.

Efter kroningen af Frederik til preussisk konge og Sophie Charlotte til dronning i Königsberg i 1701, blev Charlottenburg, der hidtil havde fungeret som sommerresidens, udvidet og ombygget. Det fik sit nuværende navn i 1705 efter dronningens død. Mellem 1709 og 1712 fandt endnu en udbygning sted; her etableredes bl.a. orangeriet samt slottes kuppel.

Frederik 1. døde i 1713, og Schloss Charlottenburg førte en skyggetilværelse under hans efterfølger, Frederik Vilhelm 1. af Preussen. Da Frederik den store kom til magten i 1740, iværksatte han endnu en udvidelse, som arkitekten Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff udførte. Udvidelsen indebar bl.a. den 'nye', østlige fløj. Senere koncentrerede Frederik sig imidlertid mest om sit slot Sanssouci i Potsdam, der blev bygget færdigt i 1747.

I sin endelige form blev slottet færdigbygget under Frederik Vilhelm 2. med den vestlige tilbygning, der rummer et teater og det lille orangeri, opført af Carl Gotthard Langhans.

Slotsparken blev anlagt i slutningen af 1600-tallet af Simeon Godeau som fransk barokhave. I slutningen af 1700-tallet blev den delvist omdannet til engelsk landskabspark. I slotshaven findes bl.a. tehuset Belvedere, bygget af Langhans i 1786, den napolitanske villa Neue Pavillon, bygget 1824 og mausolæet for dronning Louise, bygget 1810.

Slottet blev alvorligt beskadiget under 2. verdenskrig. Det blev genopbygget efter 1945 og fungerer i dag som museum. I det tidligere slotsteater findes et museum for forhistorisk arkæologi, Museum für Vor- und Frühgeschichte, til huse. I det lille orangeri findes en restaurant. Parken fungerer som rekreativ bypark for bl.a. Charlottenburger Altstadt.